Andelsboligforeningen Strandparken blev etableret på en stiftende generalforsamling den 30. juni 1987. De første 12 huse blev taget i brug den 1. december 1987 og de resterende 13 den 1. april 1988.
Husene er bygget på den tidligere FDM Campingplads. Stedet er således særdeles velkendt af ældre campister fra ind- og udland. Teltene og campingvognene er nu udskiftet med 25 fritliggende murstenshuse med røde tegltag og egne haver,.
Foreningen er omkranset af sommerhuse nord, syd og øst for bebyggelsen, og er beliggende kun 5- 10 minutters gang fra den skønneste badestand ud til Kattegat.
Foreningen fejrede 25 års fødselsdag i 2012.
Blandt beboerne er der fortsat andelshavere, der har været med fra den spæde start i 1987. De mange år taget i betragtning har der været minimal tilgang af nye beboere.
Der er gennemført større renoveringsprojekter i hhv. 2009 samt 2013:
I 2009 er hele tagkonstruktionen renoveret med nye tegl og nyt, fast undertag. I samme forbindelse er loftsisoleringen udvidet til 300 mm.
I 2013 er alle karnapper udskiftet med træ/alu elementer og trelags energiglas.
Renoveringer og vedligeholdelse udføres i overensstemmelse med foreningens miljø- og energipolitik, herunder anbefalinger ifm. energimærkning.
Foreningens vedligeholdesesplan og økonomiske hensættelser hertil gør, at husene udadtil fremstår harmoniske og i en god stand.
Der foretages årligt gennemgang af samtlige 25 huses tilstand, hvor evt. reparationer, vedligehold og udskiftninger foretages efter behov.
Det forventes, at når vi kommer til år 2021/2022, er alle døre og vinduer udskiftet med træ/alu elementer og med trelags energiglas.
Hjemmeside og hosting håndteret af Boligforeningsweb fra